Hvem er jeg?..

Om Berit Christensen, Glasmager, Glaskunst

om-mig-berit-christensen.png

Om mig

Jeg er autodidakt glasmager, som udelukkende arbejder med det håndrullede Bullseye Glas, som har en meget høj glas- og farvekvalitet. Et kursus, hvor vi lavede små forsøg på at skære glasset og sætte det sammen, blev starten på det hele.

Jeg har i de sidste mange år brugt meget tid på at lege med, blive klogere på og videreudvikle ideer med glasset. Glasset har sine egne spilleregler, og der er derfor mange faktorer, som har indflydelse på det færdige produkt.

 

 

Hvorfor Glaskunst?

Glas er et fantastisk materiale - organisk og formbart - et spændende materiale, der i kraft af en tæt dialog med lyset konstant byder på nye oplevelser. Glasset, hvis historie går mere end 4000 år tilbage, fascinerer i kraft af sin foranderlighed og sit iboende potentiale. Det kan forvandles og transformeres i en uendelighed.

I glasværkstedet på Fanø Batterivej 2, kommer fascinationen af glasset til udtryk i unikke fade, skåle, relieffer, bordplader og skulpturer i farverige varianter. Jeg arbejder udelukkende med koldglas og ovnformet glas - en særlig teknik, der baserer sig på den gode idé, tålmodighed og respekt for den proces, der foregår i den glohede ovn.

Kontaktinformation

Inspiration

Mine inspiration henter jeg i arkitektur, design og hverdagens små finurligheder. Alt det jeg dagligt oplever, ser og hører, inspirerer til nye måder at skære, smelte og bøje glasset. Jeg kan lide at udtrykke mig grafisk og stringent.

Se mine værker her

 

Senste udstillinger 

  • 2011 - Start galleri i Jyllandsgade 58, Esbjerg.
  • 2011 - Udstilling Galleri 13, Esbjerg.
  • 2012 - Udstilling Galleri 5, Esbjerg
  • 2012 - Udstilling Frandsens Fabrik, Esbjerg.
  • 2013 - Udstilling Kunstrunden, Galleri 5, Esbjerg.
  • 2013 - Udstilling Semco Maritime, Esbjerg
  • 2014 - Udstilling Galleri Slugen, Esbjerg
  • 2014 - Udstilling SOSU Skolen, Esbjerg
  • 2016 - Udstilling Kunsthal vARTe, Varde
  • 2016 - Flytning af galleri til Batterivej 2, Fanø